Det at ville skrive en bog for børn, udspringer vel dybest set af min erfaring med udsatte børn og unge. Herunder specielt unge, som ikke er rustet til at begå sig, i den omverden de befinder sig i og det samfund vi alle lever i - på godt og ondt. Altså dem vi kalder de udsatte unge.
Selve identitetsdannelsen, består af mange forskellige komponenter, der på en eller anden måde gerne skulle ende i noget vi kalder livsglæde og livskvalitet. Det burde ihvertfald være en del af succeskriteriet. Krav og valg er i fokus hos en ung i dagens Danmark. For en omsorgssvigtet ung, der ikke har fået den fornødne ros og stimulation, som et led i opdragelsen, er krav og valg en altoverskyggende opgave. Her kunne der selvfølgelig skrives meget, om forældrerolle, opdragelse og ansvarlighed, men jeg har valgt at bevare fokus på det enkelte individ i et forsøg på, ikke kun at forholde mig til normalbegrebet. Ikke alle har en far og mor som elsker betingelsesløst!
De udsatte unges daglige realitet er: "Learning by fucking up" (Jo, det kender vi alle, kunne man tilføje, men for den udsatte unge er der meget "lang vej hjem") og nu er vi ikke engang nået til dem med diagnoser...
Derfor, omhandler temaet i "Fiona og Englen" blandt andet konflikter i sociale relationer. Vi lærer gennem interaktion og konflikter med andre mennesker. Det sætter gang i vores udvikling og tvinger os ofte ud i et valg. Det er blandt andet, den proces jeg synes er interessant. Min erfaring er, at det er i disse situationer, det enkelte individ kan lære at bruge sin intuition og tage det valg som føles rigtigt HELT NEDE I MAVEN - på trods af omverdenens meninger og normer. Den slags giver nemlig styrke og mod - altså et øget selvværd.
Det er altså denne robusthed, som mange unge i dag ikke mestrer og besidder. Nederlag på nederlag, starter en nedadgående negativ spiral, med flere konsekvenser til følge: manglende "drive", manglende selvdisciplin og så videre derned af...Alt i alt, en tung vej, hvor den unge kun i ganske korte øjebliksstunder oplever det begreb vi andre ofte "smæsker" os i - livsglæde.
"Man må yde, for at nyde" flosklen lever i bedste velgående og motiverer dagligt de anbragte unge jeg arbejder med, til at se en mening med, at de overhovedet eksisterer.
"Fiona og Englen" er mit ydmyge forsøg på, at tænke konkret profylaktisk. Jo tidligere vi hjælper os selv og hinanden, jo bedre resultat...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar