En af Fionas' drømme.

Fiona kiggede rundt i et forsøg på at finde ud af hvor hun befandt sig. Det eneste hun kunne se tydeligt var nogle bjerge og et lille vandløb.

Den ældre dame i den røde og gule blomstrede kjole vendte sig om, og Fiona så nu at det var bedstemor Agathe. Hun så yngre ud end Fiona huskede hende og nu hvor hun kiggede efter, var der ligesom et hvidt skær omkring hende. Bedstemor Agathe havde bare fødder og stod i vand til anklerne. Hun smilede og stod med åbne arme. Fiona satte i løb hen mod hende. ”Fiona. Min pige” ”Hvor er det dejligt at se dig!” ”Åh, ...bedstemor.. jeg savner dig så meget” Sagde Fiona og kunne mærke gråden presse sig på som en lille bold i halsen. De satte sig på en bænk, ikke langt fra det rislende vandløb og bedstemor tog et dybt suk.. ”Kære Fiona, det var godt du fandt tilbage til drømmen og mig. Jeg har nemlig noget vigtigt jeg skal fortælle dig.” ”Jeg har også en masse at fortælle dig!” Sagde Fiona utålmodigt og kiggede ned mod jorden. Der er så mange ting jeg ikke forstår og så mange ting der går i kuks. Isabella er sur på mig, min mor forstår ingenting og min gymnastiklærer gør mig flov, fordi hun altid snakker om mine lange ben!”

Bedstemor Agathe slog hovedet tilbage og grinede, lagde armen om Fiona og gav hende et kys på kinden. ”Tro mig” Sagde bedstemor ”Jeg ved præcis hvordan du har det og det er derfor jeg skal fortælle dig en historie” Da jeg var barn lærte min mor mig altid at stole på min intuition”. ”Intuition?” Sagde Fiona spørgende. ”Ja” Sagde bedstemor. ”Intuition er noget man fornemmer. En slags mavefornemmelse. For eksempel hvis man har svært ved at vælge mellem en marcipankage og en trøffel” Bedstemor kiggede på Fiona og sagde ”Forstår du?” ”Nej, ikke helt” Sagde Fiona. ”Ser du, det er sådan, at den første tanke altid er den rigtige. Den hjælper dig faktisk til at tage et valg, så hvis du lærer at lytte efter den, er der mange ting der bliver nemmere for dig” ”Forstår du?” Sagde bedstemor og tog Fionas hånd i sin. ”Ja, det tror jeg” Sagde Fiona og tænkte at hun da nok kunne spare 5 minutter næste gang hun skulle til bageren og købe en kage. ”Næste gang jeg skal til bageren vil jeg prøve at lave en test og se hvor hurtigt jeg kan beslutte mig for en kage!” Sagde Fiona. ”Jo”, det er en rigtig god idé at øve sig, men det handler jo ikke om at det skal gå hurtigt” Sagde bedstemor ”Det handler om at dine valg skal føles rigtige nede i maven”….

Flere uddrag.

Klokken var kvart over to og Fiona havde fri. Hun løb ned i skolegården og fandt sin gule cykel, i cykelskuret ved den lille skolegård. Hun fik med lidt besvær cyklen låst op og besluttede sig for at cykle en omvej hjem. Hun tænkte igen på den smukke hvide fjer og spekulerede på, hvordan den mon var havnet i skoletasken..

Hun besluttede sig for at cykle ned til søen og spise resten af sin madpakke der. Hun satte sig på bænken foran søen og forsøgte at få låget til madkassen op...
 
Låget var stramt og hun måtte lægge alle kræfter i. Med ét sprang låget af og ud fløj en lille rød cherrytomat. Fiona fulgte tomatens færd gennem luften da den fløj ud i søen og ramte en and. Anden skræppede op og skældte ud, og havde ingen anelse om hvad der lige havde ramt den. Den skuttede sig og kiggede rundt og forsøgte tydeligvis at ryste oplevelsen af sig. Fiona rejste sig fra bænken og sagde ”Undskyld, lille and” og så nu en fjer flyve væk og lande i vandet. Underligt.. tænkte hun. Endnu en fjer..

Inspiration og Begrebsforståelse.

Er pt. i gang med et afsnit der omhandler min 10 årige hovedpersons begyndende abstrakte forståelse af begreber, ordsprog o.lign. Hun spørger således hendes dansklærer om det der med at 'Nissen flytter med' - også gælder for havenisser?

Dansklæreren forsøger ihærdigt at synke et grine flip og ved ikke helt hvad hun skal svare. Inspiration modtages derfor gerne..

Grundlag, Teser og Motivation.

Det at ville skrive en bog for børn, udspringer vel dybest set af min erfaring med udsatte børn og unge. Herunder specielt unge, som ikke er rustet til at begå sig, i den omverden de befinder sig i og det samfund vi alle lever i - på godt og ondt. Altså dem vi kalder de udsatte unge.

Selve identitetsdannelsen, består af mange forskellige komponenter, der på en eller anden måde gerne skulle ende i noget vi kalder livsglæde og livskvalitet. Det burde ihvertfald være en del af succeskriteriet. Krav og valg er i fokus hos en ung i dagens Danmark. For en omsorgssvigtet ung, der ikke har fået den fornødne ros og stimulation, som et led i opdragelsen, er krav og valg en altoverskyggende opgave. Her kunne der selvfølgelig skrives meget, om forældrerolle, opdragelse og ansvarlighed, men jeg har valgt at bevare fokus på det enkelte individ i et forsøg på, ikke kun at forholde mig til normalbegrebet. Ikke alle har en far og mor som elsker betingelsesløst!

De udsatte unges daglige realitet er: "Learning by fucking up" (Jo, det kender vi alle, kunne man tilføje, men for den udsatte unge er der meget "lang vej hjem") og nu er vi ikke engang nået til dem med diagnoser...

Derfor, omhandler temaet i "Fiona og Englen" blandt andet konflikter i sociale relationer. Vi lærer gennem interaktion og konflikter med andre mennesker. Det sætter gang i vores udvikling og tvinger os ofte ud i et valg. Det er blandt andet, den proces jeg synes er interessant. Min erfaring er, at det er i disse situationer, det enkelte individ kan lære at bruge sin intuition og tage det valg som føles rigtigt HELT NEDE I MAVEN - på trods af omverdenens meninger og normer. Den slags giver nemlig styrke og mod - altså et øget selvværd.

Det er altså denne robusthed, som mange unge i dag ikke mestrer og besidder. Nederlag på nederlag, starter en nedadgående negativ spiral, med flere konsekvenser til følge: manglende "drive", manglende selvdisciplin og så videre derned af...Alt i alt, en tung vej, hvor den unge kun i ganske korte øjebliksstunder oplever det begreb vi andre ofte "smæsker" os i - livsglæde.

"Man må yde, for at nyde" flosklen lever i bedste velgående og motiverer dagligt de anbragte unge jeg arbejder med, til at se en mening med, at de overhovedet eksisterer.

"Fiona og Englen" er mit ydmyge forsøg på, at tænke konkret profylaktisk. Jo tidligere vi hjælper os selv og hinanden, jo bedre resultat...

Uddrag fra Fiona og Englen.

Fiona kiggede ned på alle cornflakesene der flød rundt som både mellem mælken og dannede små øer. ”Spis nu din morgenmad skat. Vi skal køre om lidt” Sagde mor. Fiona svarede ikke. Hendes tanker kredsede om den ældre dame fra drømmen. Den røde og gule blomstrede nederdel hun bar lignede til forveksling bedstemor Agathes. Underligt…

Klokken ringede ind til tredje time og Fiona rakte hånden ned i tasken efter sit penalhus. Hånden famlede nede i tasken. Hvor var det dumme penalhus? Havde hun mon glemt det hjemme? Pludselig mærkede hun noget blødt mellem to fingre og fik fat i det. Hun hev nysgerrigt hånden op for at se hvad det var. En fjer – en kridhvid fjer der var så blød og dunet at man næsten ikke kunne mærke den. Nøøj. Hvor er den smuk, tænkte Fiona og holdt den op mod lyset så hun bedre kunne studere den. ”SÅ er timen startet!” Sagde en skingrende stemme, som Fiona kun alt for godt kendte. Det var Gurli Laursen. Matematiklærer og dødirriterende...

Skrivelyst, tankestorm og Terapi.

Er pt. ramt af en dyb ro og samtidig en tankestorm. Har på rekordtid her til morgen tilføjet 5 sider til bogen Fiona og Englen. Styrke og humor er nogle af nøgleordene for min stakkels hovedperson Fiona som trækkes igennem adskillige kriser...bare rolig! -hun overlever med forstanden i behold, hjulpet af en viis, humoristisk og lettere overvægtig engel.

Har forlængst erkendt, at denne skriveproces og den periodiske skrivelyst er en del af min egen halvterapeutiske måde at bearbejde min egen barndom på - det er da en fantastisk sidegevinst!